Tips til den modne backpacker
Lidt om baggage – rygsæk – kuffert med hjul
Jeg vil anbefale at rejse med en rygsæk,selv om der findes mange lette kufferter med hjul. Det er lettere at bære en rygsæk end en kuffert op ad alle de trapper, der kan være i en fjern metrostation uden elevator. Også på steder med ujævnt terræn er rygsækken praktisk.
Men overvej vægten. Min rygsæk er på 60 liter og vejer i sig selv to kg. Det er for meget til en længere vandretur som fx Caminoen. På min seneste rejse forsøgte jeg virkelig at rejse let – med letvægtshåndklæder, letvægtslagenpose og en let sovepose. Alligevel vejede rygsækken 12 kg, fordi jeg skulle have tøj til både kolde og varme dage med. Jeg havde forsøgt at spare vægt på sko – og det var dumt. Du behøver et par lukkede sko udover vandrerstøvlerne og sandalerne i tilfælde af mange dage med regnvejr.
Ved siden af rygsækken havde jeg en dagrygsæk og en lille taske, som jeg kunne have med som håndbagage på flyveturene.
Bagage på fly
Jeg vil anbefale, at du køber flybilletten direkte ved flyselskabet og ikke ved en rejseportal. På den måde sikrer du, at boardingpasset passer med det, du oprindelig har bestilt og betalt.
Fx. kostede det mig både frustration, en dyr telefonopringning og et ekstra beløb for Priorityboarding for i sidste øjeblik at få den bagage med ombord på de RyanAir-fly, som jeg oprindelig havde købt hos rejseportalen Kiwi.com.
RyanAir havde nemlig ændret betingelserne, og Kiwi.com fraskrev sig ansvaret for det.
Du skal også være opmærksom på, at du ved et lavprisselskab som fx Ryanair skal betale 400-500 kroner oveni billetprisen for at få indskrevet din rygsæk eller store rejsetaske. Og hvis du fx skal skifte fly undervejs, som jeg skulle i Standsted i London, så skal du selv sørge for at få udleveret din baggage der og få den indskrevet på det næste fly. Det kan godt være hektisk i en travl lufthavn med mange mennesker, forsinkede fly og kun et par timers mellemlanding.
På hjemturen fløj jeg med Norwegian fra Madrid. Det føltes som ren luksus efter Ryanair, og her kostede det ikke ekstra for rygsækken.
Hostel/hotel/couchsurfing/arbejde/frivillig
For mig er hostels et fantastisk sted at overnatte. Jeg vælger enten et Female dorm (sovesal) eller Mixed dorm med max 6-8 senge. De fleste hostels finder (og booker) jeg via hostelworld.com, hvor jeg bruger anmeldelserne fra de tidligere gæster som et fingerpeg om, hvordan der er.
Du skal være indstillet på, at det er tæt at bo på hostel, men det giver dig også nogle muligheder for at komme i snak med mennesker, du ellers aldrig ville have mødt og snakket med. Du skal også være klar på at klatre op i overkøjen, når de nederste senge er taget, når du ankommer.
På nogle steder er der små lamper ved de enkelte køjesenge og på enkelte også gardiner til at trække for.
Men uanset er det mange i et rum, og ikke altid med samme døgnrytme, så husk altid gode ørepropper og en sovemaske!
Det er også en rigtig god ide at sætte sin mobil på lydløs til natten. Og at lægge tøj til næste dag klar allerede om aftenen, så du ikke skal kæmpe med at finde det frem, mens de andre sover.
På mange hostels er der inkluderet morgenmad i prisen. Den består ofte af hvidt toastbrød, smør og marmelade, cornflakes, mælk, sandkage, frugt og nescafe eller te. Nogle gange er der også både skinke og ost.
Der er også på mange hostels mulighed for, at du laver din egen mad om aftenen, og du skriver så typisk navn og afrejsedato på en pose med dine madvarer i køleskabet.
Det er god skik at dele, hvis man laver meget, eller at efterlade det, man ikke selv har brug for, når man rejser videre. Der står som regel en free food-kasse et sted.
Hotel/pension
Jeg har enkelte gange overnattet på et mindre hotel/pension i Spanien. Det er som regel i de mindre byer, hvor der ikke altid er et hostel. Min erfaring derfra er, at du skal kunne klare dig på spansk, fordi værterne sjældent snakker andet en det lokale sprog. Det er aldrig lykkedes mig at komme i kontakt med andre gæster, eller ret meget med værterne, for den sags skyld, når jeg har boet der. Så du skal virkelig være glad for dit eget selskab for at bo der i længere tid.
Couchsurfing/arbejde/frivillig mm.
Undervejs har jeg mødt folk, som benytter sig af couchsurfing. Dvs de bor hos en lokal vært, som stiller en sofa eller et værelse til rådighed og viser deres by frem. Som med så meget andet kan du være både heldig og uheldig – så hav øjne og ører åbne og tjek værterne grundigt på forhånd. Læs alle anmeldelser og lyt til din intuition.
Andre rejser fra sted til sted og bor og arbejder nogle dage rundt omkring for kost og logi. Andre igen bliver og arbejder en tid som frivillige på et hostel mod at bo gratis. Igen kan du være heldig og uheldig, så pas på dig selv – og hav øjne og ører åbne.
Hav nogle nedslag
Selv om man rejser ud uden en fast plan, så har det for mig altid været godt at vide, at der er nogle bestemte ting, som jeg vil se. På turen til Portugal var det fx Casa Fernando Pessoa i Lissabon, togtur langs Dourofloden fra Oporto, Finisterra efter Santiago de Compostela og Guggenheim Museet i Bilbao.
Del viden
Vær generøs! Del ud af dine gode tips – steder at se, steder at bo osv.
Som backpacker kommer du hurtigt ind i et flow med andre backpackere – lidt ligesom lastbil- og buschauffører og motorcyklister, der altid løfter hånden til hilsen.
Vær åben og nysgerrig
For mig er det en gave, når et fremmed menneske åbner op og fortæller om sit liv og om, hvordan han eller hun griber tilværelsen an. Det er en altid kæmpe inspiration at høre om valg, de har truffet, og om deres livsverdener.
Som fx den engelske fyr, der skriver stykker, ind imellem bor i en skov, og lige nu arbejder frivilligt nogle uger på et hostel i Santiago de Compostela, den canadiske kvinde, der i en alder af 55+ tager logerende ind i sit hus for at få råd til at rejse rundt i Europa og den amerikanske billedkunstner, der har valgt det sikre liv fra for at leve af sin kunst.
Der er også helt ung fotograf fra Argentina, Pablo Viscubi, som viste mig sine stærke fotografier om diskrimination, som han har haft udstillet i sin hjemby.
Klar dine downs
At rejse er at rejse! Dvs. det kan også være ganske anstrengende nogle dage. Og ind imellem – som oftest når du (jeg) ikke lige har mødt nogen, jeg snakkede godt med i et par dage – så kommer tvivlen og tungsindet. Hvorfor gør jeg overhovedet det her? Hvad skal det føre til? Du er da også bare det mest ensomme og mærkelige menneske i hele verden!
Men fortvivl ikke! Du kan have akkurat tilsvarende nedture, når du er hjemme – jeg kan, ihvertfald.
Så du kan enten aktivt forsøge at bruge din egen førstehjælpskasse og finde noget, der kan fange din interesse. Dog kan du også bare være godt og grundigt træt og trænge til dag uden andre oplevelser end en god krimi, nogen har efterladt på et hostel.
Min erfaring er, at solen altid bryder frem igen. Bedst som du troede, at der ikke var mere i det til dig, ja så træder det fedeste menneske ind af døren, og det hele starter forfra igen!
Bær over med dig selv
Jeg kan undertiden blive helt perpleks og usikker, hvis jeg ikke har styr, om jeg rejser med en gyldig billet. Specielt et sted, hvor jeg ikke helt kan begå mig sprogligt. Jeg ved, det er skørt, og det er nok også mest i starten af en rejse. Senere slapper jeg mere af, fordi jeg kommer ind i mit vanlige og dejlige rejsemood. Men jeg er nødt til at bære over med, at jeg har den side.
Fx. var jeg taget med tog ud langs Douro-floden i Portugal. En 3,5 time lang togrejse ud til en samling huse, som nogle ville betegne som noget “in the middle of fucking nowhere”. Byen hed Pocinho. Der ville være intet at foretage sig i de tre timer, der var til, at mit tog kørte retur. I hvert fald det tog, som billetten gjaldt til.
Der gik dog også et tog tilbage allerede 45 minutter efter ankomsten. Det var bare ingen steder at få ændret billetten. Så jeg steg på toget.
I Danmark, hvor meget er blevet så regelret, kontrolleret og umenneskeliggjort, ville det formentlig have udløst en stor bøde.
Her – i toget i Portugal – oplevede jeg en venlig konduktør, som bare tog en kuglepen frem og ændrede tidspunktet på min billet. Længere var den ikke!
Men selvfølgelig kan det også handle om, at når man(jeg) rejser, kan man opleve man meget stærkt – eller rettere – blive bevidst om, at der findes groft sagt to slags mennesker: De, som er imødekommende, venlige og får tingene til at køre uden så meget ballade, og de, for hvem ballade, mistænksomhed og ufremkommenhed er del af deres DNA.
Regnvejr
Det sker, man ryger ind i regn, regn og regn… og så er der egentlig ikke så meget andet at gøre end at anskaffe sig en paraply og måske et regnslag og så jagte kirker, biblioteker og caféer. Måske stormagasiner, hvis der er sådanne i nærheden. Jeg brugte også en formiddag på et møntvaskeri, hvor jeg både fik vasket og tørret mit tøj og snakket med damen, som kom og fejede gulvet, og en rejsende fra Taiwan.
Spørg om hjælp
Det kan nogle gange give nogle fine oplevelser at spørge de lokale om vej – selv om du måske plejer at lade Google Maps lede dig. Den kan dog nogle gange være svær at navigere efter, fordi du ikke kan greje, hvordan du er placeret, og i hvilken retning du skal gå.
Og så finder jeg nogen at spørge i stedet. Jeg henvender mig som solorejsende selvfølgelig kun til nogen, som jeg umiddelbart føler mig tryg ved at spørge.
Ofte kan det være en god idé at spørge i en forretning, fordi de som regel kender kvarteret bedst. Nogle gange kommer man dog på en lille omvej, fordi folk så gerne vil hjælpe, men alligevel ikke rigtigt kan.
Uanset hvad, kan du ikke nå at se alt. Jeg vælger at sige, at der altid skal være noget at komme tilbage efter.
Bus/tog
Tog er godt, hvis du vil hurtigt frem. Det er også mere behageligt end at køre i bus. Det er også lidt dyrere.
Jeg har også rejst med lokale tog i Portugal. De er en oplevelse, men ikke så behagelige at køre i som de hurtigere. Men du møder flere af de lokale og kan være heldig at falde i snak med dem.
Bus
Jeg har kørt en del med bus, og især langdistancebus. Fordelen er, at de ofte kører på strækninger, hvor der ikke går tog, så du kan se dele af landet, du ellers ikke ville få at se. Fx Nordkysten af Spanien.
Det er lidt billigere at rejse med bus. Hvis det er en flere timer lang rejse, er der som regel en 15-20 minutters pause midtvejs, hvor du kan komme på toilettet og købe noget at spise og drikke.
Jeg kørte fra Bilbao til Madrid med bus. Det tog lidt under fem timer, inklusiv pause. Undervejs kunne man høre musik/se film (med spansk tale) på ipaden ved ens sæde.