Vandstær ved Moesgaard

Denne forunderlige spurvefugl, som kan svømme under vand, når den er på jagt efter mad. I sort jakkesæt og med en hvid blis foran. En fåtallig gæst i Giber Å ved Skovmøllen ved Moesgaard hver vinter. Sidste år så jeg den på det øverste stykke af åen tættest på Skovmøllen. I år fouragerer den længere nede ad åen.

Jeg har zoomet ind, så meget jeg kunne med min mobiltelefon. Vandstæren sad måske 10 meter fra mig. Den fløj, da telefonen bippede som stop på optagelsen.

Forinden havde den siddet længe, i flere minutter, først på en sten i åen, hvor den pudsede sig. Efter det gik den i gang med at fiske, svømme og dykke.

Det var stort – for mig – der var kun den og så mig.

Videoen har jeg redigeret i Adobe Premier Elements 14.

Om En kat i en tom lejlighed

Interview med skuespiller Bodil Lassen i forbindelse med forestillingen En kat i en tom lejlighed på Godsbenens Åbne Scene. Forestillingen er bygget over digte af den polske nobelprisvinder i litteratur Wislawa Szymborska.

Måske har de mødtes før, de to elskende – selv om de ikke kan forestille sig det. For dette øjeblik er jo så særligt.

”Men hvad vil gaderne, trapperne og korridorerne, ad hvilke de for længst gik forbi hinanden, sige til det?” spørger den nobelprisvindende polske digter Wislawa Szymborska i digtet Kærlighed ved første øjekast.

For måske har tilfældet længe leget med dem. Måske har deres kufferter stået ved siden af hinanden i en garderobe. Måske..

Læs mere her: Nye ører og billeder på Åbne Scene

Ni digte på badges

Interview med forfatter Louise Juhl Dalsgaard og forlagsleder Robert Skovmose Christensen fra 365TEKSTER:

“Vil du holde min kæft? står der sandsynligvis på et eller flere badges, som lige nu bliver båret rundt på gader, i busser eller på arbejdspladser – sat fast på en bluse, en taske eller måske en jakke. På andre badges kan der stå Et hul er et bjerg, der har fået nok!, Sneen er en scene og hvert fnug en debut eller Hvem er med på tarteletter?

Forfatteren Louise Juhl Dalsgaards litterære essenser er blevet levende. De er taget i brug. Der har været reception med servering af tarteletter på hendes anderledes digtsamling Det skulle have været en hest, som er den første udgivelse på forlaget 365TEKSTER på Godsbanen. Samlingen består af en spraymalet magnetæske med ni håndgjorte badges indeni – hver af dem med et digt, skrevet med hvide bogstaver på en sort baggrund.”

Læs mere her Ni digte til at bære ud i verden