Om En kat i en tom lejlighed

Citat

Interview med skuespiller Bodil Lassen i forbindelse med forestillingen En kat i en tom lejlighed på Godsbenens Åbne Scene. Forestillingen er bygget over digte af den polske nobelprisvinder i litteratur Wislawa Szymborska.

Måske har de mødtes før, de to elskende – selv om de ikke kan forestille sig det. For dette øjeblik er jo så særligt.

”Men hvad vil gaderne, trapperne og korridorerne, ad hvilke de for længst gik forbi hinanden, sige til det?” spørger den nobelprisvindende polske digter Wislawa Szymborska i digtet Kærlighed ved første øjekast.

For måske har tilfældet længe leget med dem. Måske har deres kufferter stået ved siden af hinanden i en garderobe. Måske..

Læs mere her: Nye ører og billeder på Åbne Scene

Ni digte på badges

Citat

Interview med forfatter Louise Juhl Dalsgaard og forlagsleder Robert Skovmose Christensen fra 365TEKSTER:

“Vil du holde min kæft? står der sandsynligvis på et eller flere badges, som lige nu bliver båret rundt på gader, i busser eller på arbejdspladser – sat fast på en bluse, en taske eller måske en jakke. På andre badges kan der stå Et hul er et bjerg, der har fået nok!, Sneen er en scene og hvert fnug en debut eller Hvem er med på tarteletter?

Forfatteren Louise Juhl Dalsgaards litterære essenser er blevet levende. De er taget i brug. Der har været reception med servering af tarteletter på hendes anderledes digtsamling Det skulle have været en hest, som er den første udgivelse på forlaget 365TEKSTER på Godsbanen. Samlingen består af en spraymalet magnetæske med ni håndgjorte badges indeni – hver af dem med et digt, skrevet med hvide bogstaver på en sort baggrund.”

Læs mere her Ni digte til at bære ud i verden

Fra signalgule halvmåner til fuldmåner i foyeren

Arkitekten Morten Kokkendoff har tegnet Godsbanens mangfoldighed ind i de nye foyermøbler, som bliver præsenteret tirsdag den 26. januar kl. 15.

Fra signalgule halvmåner

Otte halvmåner, 19 rektangler med eller uden ryglæn og otte borde. Nogle i signalgul stålkontruktion, andre i egetræ eller beton. Alle dele er med hjul, så de kan flyttes rundt og sættes sammen på nye måder. Mangfoldighed og fleksibilitet er kendetegn for de nye møbler, som arkitekt Morten Kokkendoff har udviklet og designet til Godsbanens højloftede og asymmetriske foyer.

”Jeg havde aldrig fået det udtryk i møblerne – bl.a. med spærkonstruktionen og materialevalget – hvis ikke jeg havde inddraget Godsbanen i løsningen af designet. Og den mangfoldighed i elementerne: jeg er fx rigtig glad for halvmånen, som kan blive til en helmåne – en fuldmåne! Og det, at man kan kombinere den med de andre moduler også ,” fortæller Morten Kokkendoff, der er uddannet møbelarkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus.